Hua Hin 2006

Hej alle...

En lille hilsen fra Hua Hin, hvor vi nu er installeret og nyder ferien.

Turen herned gik fint, forsinkelsen i Kastrup indhentede vi på vej herned og landede faktisk 10 min. før tid. Vi var kun 4 gæster så vi kørte i en minibus til Hua Hin, så vi var allerede tjekket ind 15 timer efter afgang fra Danmark.

 

Vi fik desværre et værelse i samme bygning som diskoteket, der kan man ikke sove, så vi måtte have et nyt værelse næste dag, det fik vi til den modsatte side så her er helt stille.

Tiden er gået med at slentre byen tynd, fulgt op af et par kolde SINGHA(øl)samt lidt god mad, 500 gram steak med tilbehør til hver samt 3 SINGHA for kun 110 kr. Vi har også besøgt div. markeder aftenmarked - weekendmarked - natmarked, vi mangler bare det marked som Thailænderne selv bruger der skal vi nok have næseklemmer med....

 

I går fik vi fodmassage, forkert ord for vi fik massage helt op ad lårene efterfulgt af nakke og rygmassage, dejligt og så kun 40 - 45 kr. pr. stk.

I dag søndag, har vi sovet længe og så ligget på stranden og slikket solskin, Bente mest hun ligner en nykogt krebs, men man skal vel ikke klage over 35 grader om dagen og 26 grader om natten, vi har hørt at vandet er ca. 28 grader.

Vi glæder og til lidt misundelig svarmail fra jer derhjemme i det kolde nord.

Vi går stadig og nyder dagene, uden at skulle tænke på hvad tiden skal gå med. Lidt gåture rundt i byen, poolen og lidt strandbadning.

Vi efterlyste vores rundrejseguide fra Cambodja, som er bosat i Hua hin sammen med sin thailandske kone. Vi fandt ud af at han var stoppet hos Kuoni og åbnet sin egen butik i byen, senere på dagen fandt vi dem i deres nye firma Tuk-tours, som formidler alt indenfor turisme.

Han anbefalede en thailandsk restaurant hvor det var billigt og specielt.

Stedet lå lidt uden for byen, men vi besluttede os for at gå derud (det tog kun en halv time). Vi må indrømme at stedet var specielt, vi tror vi var de eneste turister og det var ikke meget engelsk de kunne, men det lykkedes at bestille både mad og drikke. Det var en kæmpe buffet med alt muligt både i kød, fisk, ubeskrivelige ting og div. tilbehør, jeg tror bordet mindst var 20 meter, nede ved bordet fik vi en grill sat op og ovenpå en "randform" i kanten rundt blev der hedt en suppe hvor man kunne koge maden i, og på toppen var der huller så man kunne grille derpå, så var det bare at komme i gang. En hyggelig aften, men prisen var tårnhøj 328 bath (50 kr.) for os begge inkl. 3 store øl.

 

 

 

 

 

Vi snakkede om at tage til River Kwai, så Martin anbefalede en 2 dages tur med overnatning på et junglehotel ved floden. Vi skulle bare finde 2 der ville med så kunne vi få turen for 4000 bath, vi var heldige for han fandt selv 5 andre så prisen kom ned på 3500 bath (550 kr.)Per person.

Vi skulle hentes ved hotellet kl. 06.15, så vi måtte bestille morgenmadspakke da restauranten endnu ikke var åben. Kl. 06.45 var vi endnu ikke hentet, men så kom de fra receptionen og fortalte at de ville komme indenfor 10 min., det viste sig at de havde hængt fast i trafikken da alle veje i Hua Hin var afspærret fordi dronningen skulle køre igennem, sådan er det hernede.

Endelig kom vi af sted og turen gik mod en kirkegård for faldne engelske soldater, men der var også 2 danske piloter imellem.

Derfra gik turen til stationen hvor vi skulle køre med dødens jernbane, mens vi ventede kom orientekspressen lige forbi, den kører mellem Singapore og Bangkok. Da vores tog kom, var det om at spidse albuerne hvis vi ville have en siddeplads, det lykkedes men toget nåede at blive helt fyldt til sidste ståplads. På turen blev vi interviewet af skoleelever og deres lærere så det blev en lang snak om Thailand og Danmark. Sidst på turen skulle vi køre på bjergsiden, vi kan godt forstå at vi kørte langsomt, men vi kom sikkert frem. Efter togturen kørte vi til en elefantpark, hvor der var 5 babyelefanter, vi var der ikke så længe for det var weekend og priserne var skuet godt op, så vi fortsatte vi til tigertemplet (kendt fra animal planet), her var der mulighed for at komme ind og blive fotograferet med tigrene, efter laaang tids overvejelse besluttede Bente sig at det ville hun, så udstyret med 100 bath og et kamera begav hun sig ind sammen med en ansat i tigerens hule, hun sidder her ved siden af så det gik godt, og er meget glad for hun tog "springet" der blev nogle gode billeder, på vej ud af parken så vi tigerunger, vildsvin, æsler, vandbøfler m.m.

Så gik turen til junglehotellet hvor vi blev indkvarteret på tømmerflåder på River Kwai, lidt lydt måske men absolut hyggeligt og anderledes. Om aftenen spiste vi på hotellet og der var lidt underholdning, men efter en hård dag blev vi enige om at tage en kold SINGHA på vores terrasse ved floden inden vi gik til køjs.

Næste morgen stod vi op kl. 7 og nød udsigten fra terrassen inden vi fik lidt morgenmad. Herfra gik turen til Jeath - museum hvor der var billeder og ting fra fangelejrene langs jernbanen, nu skulle vi sejle i Longtaile både til broen over River Kwai. Vel fremkommet var det tid til at gå over broen, så tungen lige i munden og over svellerne det gik. Nu var det tid til lidt shopping inden frokost, efter frokosten gik turen atter mod Hua Hin hvor vi "landede" kl. 17. På turen hjem blev vi hyret af lokalguiden Nok til at være forsøgskaniner hos en af hendes kollegaer, som gerne ville teste sit engelske af på "rigtige turister" så tirsdag skal vi på tempel tur med hende.

Efter et par hårde dage var det tid til lidt fodmassage, en kold Singha samt lidt aftensmad. Da vi kom tilbage til hotellet var der "politibal" i gården, så vi havde levende musik hele aftenen.

I dag mandag, står nok i afslapningens tegn.

 

Hernede står alt godt til, med masser af varme og sol, det siges det er det varmeste sted i verden p.t.

 

Vi har bare gået og slappet af og nydt ferien ved poolen og stranden.

Sidste lørdag kom far og Elin så herned fra deres rundrejse, som de havde nydt i fulde drag, men de havde også taget lidt regnvejr med sig, så weekenden var lidt grå, men det gjorde ikke noget at fa renset luften.

De første par dage gik med afslapning og lidt shopping, startende med fødselsdagsmiddag for far lørdag aften, det måtte jo være de store 500 g. bøffer pa den mexicanske restaurant.

 

Far har også fået sin egen lille thaimassagepige (140 cm. ca. 40 kg.) men stærk.

Tirsdag skulle vi så til thaiboksning, pigerne var ikke meget for det men Martin havde skaffet nogle gode billetter så vi sad oppe lige ved ringside.

Mærkeligt nok var det Elin og Bente der var oppe af stolene nar kampene blev spændende, og de måtte indrømme at det havde været en spændende oplevelse.

 

Torsdag aften stod den på ladyboy show, her var det gratis at komme ind men så kostede øllerne også 200 bath (32kr.) den ene af drengene havde fået lavet bryster som han var meget stolt af de blev ivrigt vist frem, en underholdende aften med flotte opsummer og show.

Fredag morgen gik turen til elefant byen, hvor det stod pa elefantridning gennem "junglen" hvor jeg igen prøvede mig som mahut bag elefant ørene(jeg faldt da ikke af) efter trekkingen var der lidt show med en elefantunge, som vi spillede fodbold m.m. med.

Om aftenen skulle vi så til SASI show, et traditionelt thailandsk danseshow med middag, en rigtig hyggelig aften.

Lørdag aften gik vi ned pa vores lille lokale restaurant og fik lidt god mad, derefter en lille tur gennem markedet, så blev vi igen tørstige og måtte vende tilbage til en flaske Mekon med cola, da vi havde drukket den sagde far at hans søn skulle betale, så begyndte ejeren at se helt forkert ud, vi kunne da ikke være far og søn og hun syntes straks at det skulle fejres med en ny flaske på husets regning, så lidt slørede måtte vi hellere komme til køjs.

Søndag morgen tog vi en Tuktuk til abebjerget et tempelområde med vilde aber, der fik vi lidt trappetræning med 125 stejle trin til tempel toppen, det tog godt på vejret, men udsigten var flot over Hua Hin. Efter at have fodret aber og set os omkring kørte vi retur til hotellet. Da vi kom retur gik vi ned pa det gamle jernbanehotel, som har en meget flot park med udskårne træer og buske, temperaturen blev pa dette tid punkt så høj at vi måtte give op og krybe tilbage i aircondition på værelset. Om aftenen tog vi ud pa Korean beef, så de to gamle også kunne opleve dette, det gik lidt trægt i starten man skulle jo gætte hvad man spiste at stod på thai, men snart blev der fyldt godt op med div. madvarer på grillen og rejer og muslinger i suppen. En dyr aften med mad og øl til i alt 100 kr. for 4 personer. Herefter tog vi en Tuk hjem da far og Elin skulle pa tur til River Kwai mandag morgen kl. 06.00.

I dag mandag, går vi så og hygger os og slapper af, når vi er færdige her har vi bestilt 2 timers oliemassage, så det kan vi lige holde ud.

Nu er stakken af morgenmadsbilletter ved at svinde ind, så ferien logger mod enden vi skal herfra onsdag aften kl. 18, så nu vil vi nyde de sidste dage her i Hua Hin.

Varme solskinshilsener

                   Ib, Elin, Bente og Johnny