Lidt ferieberetning fra Costa Rica & Nicaragua.

Ja det var jo op kl. 03.00 for at være i lufthavnen kl. 4.00, flyene gik planmæssigt så en kort tur til Paris, så gik turen videre over Atlanten til Atlanta, her fik vi os noget af en rystetur så det var med sikkerhedsbælter på næsten hele tiden, men vi blev da deroppe...
I Atlanta gik det hurtigt gennem paskontrol med billeder og fingeraftryk, man følte sig næsten som forbryder.  :-)


Nu var der kun en 4 timers tur til San Jose tilbage, og efter 27 timer var vi endelig fremme på vores første hotel. Klokke var nu 22.30 lokal tid så det blev lige til en kold øl inden sengen kaldte.
Selv om vi var trætte vækkede vores indre ur os kl. 5.00, klokken var jo 12.00 indvendig, men på den måde fik vi jo meget ud af dagen.
Der var ikke så meget at se på men det blev da til en tur op af "strøget" og kikkede på vinduer, senere gik vi på guldmuseum, som fortalte om tiden helt tilbage fra spaniernes invasion. For at jeg ikke skulle savne arbejdet boede vi lige ved siden af nationalbanken(HA-Ha), på museet var der også mønter og sedler tilbage i tiden. Efter at have af klimatiseret spiste vi på vores hotel, da vi allerede næste morgen kl. 6.30 blev afhentet til den videre tur.


Hernede går alt meget planmæssigt, når der bliver sagt at bussen kører kl. 6.30 så er det præcis kl. 6.30.
Nu gik turen op til det nordøstlige hjørne af Costa Rica, først af alm. vej senere af en jordvej 30-40 km. gennem bananplantager, hvor der var bananpalmer så langt øjet rakte. Efter den lange køretur var tiden kommet til at blive sejlet det sidste stykke op til vores hotel som lå midt i nationalparken, turen tog små to timer igennem kanaler i junglen. Vel fremkommet fik vi en dejlig hytte "midt" i regnskoven.
Der var ændret lidt på vores rejse, så det viste sig at alt mad og ture var med i ”billetten”, så der sparede vi da lidt penge.
Allerede efter frokost gik den første tur til landsbyen som lå på den anden side af floden, på en tange der beskyttede skoven mod det Caribiske hav.
Efter et par timer igennem "byen" gik turen igen hjem over vandet.
Allerede næste morgen fik vi brug for vores jetlag, morgenkaffe kl.5.00, og så i bådene og en sejltur gennem den sydlige del af regnskoven, her oplevede vi både Tukaner, leguaner, og en masse små og store fuglearter, rig på indtryk gik turen tilbage til hotellet hvor morgenmaden var klar.
Efter frokost skulle vi igen ud og sejle denne gang til den nordlige del, og vel anbragt i bådene og lige lagt fra kaj, begyndte regnskoven at leve op til sit navn, vandet stod ned i lår tykke stråler så alle måtte have ponto på, desværre fortsatte regnen så det var umuligt at filme, men vi har da heldigvis alle oplevelserne på nethinden og ”harddisken”.
For at vi rigtig skulle forstå at vi var i regnskoven, blev regnen ved de næste 3 dage, kun med enkelte ophold så man kunne være lidt ude.
Men vi udnyttede tiden og var ude og finde brøleaberne i træerne, her kom kikkert og zoom på kameraet i flittigt brug, aberne vækkede os hver morgen ved 6 tiden med deres kald, men på denne måde følte man sig rigtig i junglen.
Den sidste dag til frokost guiden hen og sagde at vi kun skulle tage salat fra buffeten, da der var noget specielt til os, tjeneren kom med to anrettede tallerkner til os med mad som ikke var på buffeten, om aftenen gentog dette sig og vi fik en lækker fiskerulle med skinkefyld. vi har aldrig fået en forklaring på dette, men man må jo tage de gratis glæder med....
Om aftenen mødte vi to andre danskere som vi fik et par kolde drink med.


Efter 4 dage her var det tid til at drage sydpå til Puerto Veijo, hvor vi er nu.
Ved ankomsten (og hele vejen herned) styrtregnede det stadig, så vi begyndte at tvivle på om de overhovedet havde sol hernede, vi havde kun oplevet den i en halv time hvor vi heldigvis var ved poolen. Efter en god nattesøvn og lidt morgenmad er det omsider blevet tørrevejr, dog uden sol og vi er gået den lange vej til den nærmeste by ca.40 minutters gang fra hotellet ad mudrede jordveje (dem er der mange af hernede) for at skrive til jer.
Nu vil vi finde en bar kl. er nu 11.30 og tid til en formiddags øl.
Vejret ændrede sig ikke meget de næste dage, så vi måtte sidde på spring når vejret tillod os at gå udendørs.
Hotellet lå lige ud til den bedste surferstrand, så det var vi nede og kikke på nogle gange, vi fik også gået nogle ture i området for at få lidt indtryk med hjem.
Et af de spændende var på vej hjem fra byen, her havde vi fundet en sti langs vandet mellem træerne, pludselig stod der nogle andre turister og gjorde fagter til os om at være stille og forsigtige, det viste sig at være et dovendyr med en lille unge på maven der var ved at skifte træ, så vi stod helt tæt på dem og så hvor langsomt de i virkeligheden er, det tog lang tid før den igen var oppe i træt igen, desværre havde vi ikke videoen med, men fik nogle gode billeder. Næste dag gik vi op til samme sted igen med videokamera, det kunne jo være vi var heldige, og det var vi, ikke nede pa jorden men oppe i træt men denne gang var hannen også kommet til så vi fik filmet hele familien. Om aftenen havde vi fundet en rigtig Jamaica restaurant med reggaemusik og sand på gulvet. Her fik vi noget rigtig god mad til rimelige priser, vi ankom altid lige til HAPPY HOUR mærkeligt nok.
Ellers må man sige at pris niveauet er en del højere end i Thailand, men det vidste vi godt hjemmefra. Pa hotellet boede brøleaberne lige uden for vores vinduer, og i restauranten fløj kolibrierne omkring hovederne på os, så det var jo lidt af en oplevelse. Vi havde ellers meldt os til 2 ture, en regnskovs tur og en tur til et indianerreservat nær Panamas grænse, men de blev begge aflyst pga. regnvejr desværre.


Efter 5 dages regnvejr, kun med få ophold skulle vi nu begive os mod Arenal og Costa Ricas største vulkan. Hele turen der op var det faktisk godt vejr, og ved opsamlingsstedet i nord skiftede vi bus, denne var lidt bedre det var også tiltrængt da vejene er utroligt dårlige hernede, det er faktisk kun hovedvejen fra syd til nord der er asfalteret resten er jord og stenveje, så efter 6 timers kørsel var vi godt mørbankede.
Nu ankom vi til Arenal, hotellet lå meget højt oppe med udsigt direkte til vulkanen, synd vi ikke kunne se den for bare skyer, som vi åbenbart havde taget med os fra syd, for da vi ankom startede regnen igen og blev ved de næste dage med lidt ophold ind imellem, så igen måtte vi sidde på spring når det blev tørrevejr. Dette sted var utrolig flot værelserne lå i en park hvor hvert eneste græsstrå lå samme vej, og med utrolig mange forskellige palmer og blomster. Der var også 2 opvarmede udendørs jacuzzi, så regn eller ej var det dejligt at blive varmet igennem. På vores lille terrasse kunne vi følge brøleabernes tur gennem træerne lige ud for os, samt kolibrierne i blomsterne på plænen.
Vejrudsigten havde ellers lovet bedre vejr, men de er vist ikke til at regne med.


I går morges blev vi så hentet af en minibus som kørte os til "færgen" som skulle sejle os over Arenal sø, da vi ankom på den anden side blev båden bare sejlet ind til kanten og vi måtte kravle op til vejen hvor nye minibusser ventede, til en forandring regnede det.
Nu blev vi mødt at rigtig dårlige veje, hvis man kan kalde dem det, en ting er at det går meget stejlt op og ned, men at det også foregår i mudder kræver vist sin chauffør, men det gik kun en af bilerne matte hjælpes ud af muddergrøften. Efter et par timers kørsel af alm. jordveje var vi fremme i Monteverde hvor vi er indlogeret nu.
Her skal vi være i 4 dage inden turen afslutte i Nicaragua, hvor sidste del af historien nok bliver skrevet.
Vel ankommet til Monteverde, hvor solen endelig skinnede men det blæste en del, fik vi en "bjerghytte" hvor vi skulle være de næste 4 dage.
Hytten lå mellem træerne så når solen gik ned blev der koldt, og herovre er der ikke varme i husene, så vi måtte putte os godt ned under lagner og tæpper om natten.
Hvis nogen tror at Valby bakke er stejl, skulle de besøge denne by, alle veje er lige så stejle men 5 gange så lange, så man kunne godt mærke i bagbenene når man havde været en tur nede..... i byen og op igen. Endelig var vi et sted uden regnvejr, så hvad var mere naturligt end at tage en tur til regnskoven højt oppe i bjergene (cloud forrest) Vi blev heldigvis hentet på hotellet og derfra gik det bare op ad bakke i ca. 30 min. før vi var ved indgangen til nationalparken. Her fik vi et kort over ruterne vi kunne vælge at gå, og blev anbefalet at mikse 3 ruter så turen blev på ca. 7 km., her skal man så huske, at der er ingen ting der er lige, så op og ned af bakke gik hele turen. Da vi ankom, kunne man leje gummistøvler det valgte vi heldigvis dem blev der flittigt brug for på ruten. En skøn tur med masser af natur og små vandløb, desværre så vi ingen dyr andet et enkelt der krydsede stien lige inden vi nåede i mål. Der var stadig en time til lokal bussen skulle køre os tilbage så vi lunede os lige på en kop kaffe mens vi ventede. Det var den sidste bus der kørte ned fra bjerget så alle de lokale skulle med ned til byen, så bussen var godt proppet til sidst, men det er jo også en oplevelse.


Næste dag havde vi bestilt en tur til en kaffe - sukker plantage, godt nok kun som turistmål da det ikke var rentabelt mere, men vi fik historien fra beplantningen helt frem til den færdige vare. På turen var vi ude og køre i ko kærre ad de smalle veje. Til sidst fik vi vist lidt om rørsukker fremstilling, og lavede vores eget slik med kokos, efter dette knoklearbejde fik vi en kop lokal kaffe til at slutte turen af på.
Til bage på hotellet havde vi lige et par timer inden vi atter var på farten, denne gang skulle vi på nat vandring i regnskoven med guide og lygter. Vi startede i udkanten mens det stadig var lyst hvor vi så lidt fugle og en enkelt gnaver som trissede rundt omkring os. Senere stod den på bladmyrer som i lange kolonner transporterede blade fra træerne til et kæmpe bo med 5-6 000 000 individer, lige inden det blev helt mørkt fik vi lige en Tukan i træerne. Nu gik det så ind mellem træerne og det blev hurtigt mørkt, herinde så vi mange fugle der havde lagt sig for natten, pludselig stoppede guiden og vi alle blev stillet i rundkreds, der var nemlig en stor flot orangestribet edderkop (på størrelse med en underkop) siddende i en hul træstamme. Lidt senere begyndte guiden at lede efter et dovendyr, og havde næsten opgivet da den pludselig dukkede op lige over hovederne på os, og den var fotogen da de poserede i næsten 10 min for os. Sidst på turen så vi nogle bittesmå frøer i nogle palmeblade, de kunne sige nogle rigtig høje lyde næsten som en fugl.


Nu var tiden gået og vi skulle videre mod Nicaragua, vi blev afhentet 9.20 og turen gik til Liberia hvor vi skulle skifte til en ekspresbus, turen gik gennem det bakkede flotte landskab og efter et par timer på jordveje var vi endelig på asfalt. Ved ankomsten til Liberia blev vi sat af ved en grus plads og fik at vide at ekspresbussen ville komme her. Efter en times venten lykkedes det endelig at få fat i en tjener på det nærliggende hotel som kunne engelsk, og han kunne fortælle at bussen først lige var kørt fra San Jose, så der gik mindst 3-4 timer inden den ville ankomme her. så vi fik et bord på restauranten med udsigt over busholdepladsen, og så var det bare at vente....
Efter endnu 3 timer kom bussen endeligt, men man skulle være parat ved vejkanten, ind med kufferterne og af sted igen. Nu var der ca. 1 times kørsel til grænsen, her blev vi alle smidt af bussen og op i kø til udrejsekontrol, det tog omkring 30 min, så op i bussen igen og videre, troede vi for nu samlede bus hjælperen vores pas sammen og opkrævede 8 $ pr. mand, efter 5 min. kørsel var det af bussen igen, denne gang skulle den helt tømmes for bagage, vi stod et helt mørkt sted kun med lys fra bussens bagagerum, og alle snakkede kun spansk. Vi fik lidt hjælp af en indisk dame som også skulle til Granada som os, det viste sig at vi alle skulle gennem tolden med vores bagage, heldigvis blev vi gennet tilbage til bussen da vi havde vist vores toldpapirer. Vel tilbage i mørket til bussen blev kufferterne pakket efter bestemmelsessted og en toldbetjent stillede sig i bus døren med alle passene og vi blev råbt op en af gangen og måtte så gå op i bussen. Nu gik turen endelig videre og efter et par timer var vi fremme i Granada. Her blev vi igen bare smidt af bussen på en øde vej, og havde ingen anelse om at vi ville blive hentet eller ej. Efter 20 min besluttede vi at tage en taxa til hotellet hvor vi blev vel modtaget og vist op på vores værelse (på 3 sal), til gengæld var det et stort værelse med balkon med køkken samt et kæmpe badeværelse, nu havde vi været undervejs i 12 timer så vi gad ikke en gang at spise, så efter en kold øl og et bad var det på hovedet i seng.


Næste morgen var jo herlig, ud på balkonen solen skinnede og temperaturen sneg sig langsomt op mod 30 grader, så det var noget af en omvæltning. Efter morgenmaden var det tid til en rundtur i byen, som var utroligt meget mexicansk inspireret, både med huse, men specielt bymidten hvor der var samlingssted for alle i løbet af dagen, her fik vi lidt musik i går, vi ved ikke om det var et specielt formål men der var mange handicappede mongol- autister der dansede på pladsen, Bente måtte også lige have en svingom, og jeg tror hun kommer i lokalavisen for paparazzi fotografen var der øjeblikkeligt og tog billeder af dem. Det vrimler ikke med restauranter og barer her i byen, men vi har fundet et lille hyggeligt sted lige om hjørnet hvor vi nyder vores eftermiddags øl og aftensmad.


På hotellet ligger et lille bureau med ture, her købte vi en sejltur den første aften, ud til 100 øer der ligger ud til Stillehavet langs kysten, dejlig tur i aftensolen, bådføreren plukkede blomster til Bente hver gang vi sejlede forbi en, midt på turen kom vi forbi abe øen, efter at have filmet lidt bad bådføreren os om at lukke taskerne, så bakkede han ind under træerne og straks kom der en abe ned i båden, den gik hjemmevant rundt og satte sig på sædet foran Bente som om det var dens plads, efter at have gået lidt rundt på båden hoppede den tilbage i sit træ og vi kunne sejle videre. Pludselig fik båden travlt gennem vandplanterne, vi skulle nå at se solnedgangen over bjergene, flot syn som vi lige nåede.
I går var vi oppe i en "badesø" en sø der lå i et gammelt vulkankrater, med krystalklart vand, vi nøjedes med at soppe da der var meget stenet og glat, men udsigten over en øl på restauranten var lige til at holde ud.
I dag har vi så været på de vilde vulkaner, vi blev kørt op til en aktiv vulkan og har stået på kraterkanten og kikke ned på svovldampene komme væltende op, samtidig var der en fantastisk udsigt over området som tydeligt bar præg af de sidste udbrud med store lavastrømme.
I eftermiddag vil vi afslutte vores tur med hestevogn gennem byen, og en middag på vores lille sted, inden det i morgen tidlig kl. 05.00 går mod lufthavnen og turen tilbage til det kolde Danmark. De sidste dage med oplevelser har rettet op på den lidt våde start på ferien.

Feriehilsener

Bente & Johnny Mellemamerika