Thailand 2. – 31. januar 2008

Så nærmer sig tiden hvor vi drager mod lufthavnen, vi tager lige et smut via London og videre til Bangkok, hvor der forhåbentlig holder en taxa og venter på at køre os til vores hotel i Hua Hin, 
der venter der nok en stor SINGHA.
Vi forventer at være fremme i morgen kl.18 lokal tid (13 DK tid)
Efter en times forsinkelse i Kastrup og en afisning af flyet gik turen til London hvor vi så kun havde 2 timer til fly skift inden det gik imod Bangkok og varmen.

Vel ankommet hernede gik turen gennem immigrationen hurtigt og smertefri, kun en time fra landingen til vi sad i taxaen mod Hua Hin. Her ankom vi planmæssigt kl. 19.45 lokal tid.

Vores værelser var perfekte med stor altan med køkken, stort badeværelse og kampe dobbeltseng, så de ekstra 100 kr. /nat er godt givet ud.

Efter en god nats søvn var det tid til en øjenåbner(Fernet Branca) kl. 0800 inden morgenmaden.

De næste dage gik med afslapning og rundtur i byen og hilse på bekendte som man jo får når man har været her flere gange.

Vores lille lokale restaurant var blevet ombygget, men maden var som sædvanlig super god. Så gik turen til vores ”massageklinik” her var også bygget om så vi blev helt i tvivl om det var kommet nye ejere, men vi blev modtaget af vores massøser som glædestrålende kom os i møde, så alt er næsten ved det gamle, med faste massagepiger osv. Vores strandmand Richard var også klar med kolde SINGHA ved vandkanten.

Fredag aften mødte vi så ”lille John” (Johnnys kollega) i en lille gade hvor vi normalt spiste, han vidste kun at vi var i Thailand men ikke hvor, så man må da sige at det var et træf at møde hinanden så langt fra hjemmet. Vi aftalte at mødes næste aften hvor vi ville gå ud at spise på fiskerestaurant(myggene spiste vist os).

Efter maden blev vi enige om at vi skulle se Johns guesthouse, lille men godt værelse efter prisen, de havde også en hyggelig bar hvor vi blev hængende over først en flaske Thaiwhisky, så måtte bartenderen i byen efter en ny da vi nødigt skulle tørste, efter 2 flasker var det vist tid til at find hjem i seng.

Næste formiddag vinkede vi farvel til John på stationen hvor han skulle med toget videre sydpå.

Torsdag blev vi så enige om at det var på tide at komme i gang med oplevelserne så vi startede med en tur til Sam Roy Yod nogle grotter 30 km. Syd for Hua Hin. Vi startede med at kikke lidt på ananasplantage, hvorefter turen gik videre til et lille fiskerleje hvor en båd ventede på os for at sejle os til øen med grotterne.

Efter en dejlig sejltur måtte vi hoppe af båden og gå i land på stranden. Nu skulle strabadserne til at begynde en stigning på 410 meter op af stejle klippetrin. Efter et stykke tid måtte Erling opgive luften manglede vist(også for os andre men vi holdt stand).

Efter 3 kvarters klatren skulle vi begynde nedstigningen til templet som lå midt i grotten med lys ned oppefra, et meget flot syn som var hele turen værd.

Vel tilbage ved stranden var frokosten klar med en dejlig stor SINGHA til. Nu trængte vi til en dukkert i bølgen blå, så i det gik og efter en time gik turen hjemad mod hotellet igen, en dejlig dag.

Fredag havde vi aftalt med Tuk at damerne skulle til guldsmed, Lene skulle have repareret nogle smykker og Bente havde en julegave til gode, efter Dankortene havde glødet forlod vi hurtigt butikken igen. Hjem til hotellet for at få en dukkert i swimmingpoolen (kun 21 grader) så vi måtte jage pingvinerne op inden vi kunne hoppe i.

Her til morgen gik turen til en elefantlejr hvor vi fik en dejlig tur rundt på elefantryg, godt det var formiddag da heden allerede meldte sig. Efter turen var det tid til at fodre vores elefanter med bananer. På turen var vi blevet fotograferet så billederne lå klar da vi kom tilbage, gode foto så dem købte vi.

Her til eftermiddag var det så tid til feriemail og afhentning af vasketøj hos Tuk og Martin. Her havde vi bestilt særleverance af Fernet Branca og Dansk ost nedbragt fra Danmark, vores eget medbragte holdt ikke.

Søndag gik med lidt afslapning inden turen skulle gå til Koh Talu en lille paradisø 250 km. Syd for Hua Hin mandag morgen.

Mandag var det så tidligt op 06.00 vi skulle lige nå lidt morgenmad inden vi blev afhentet kl. 07.00. Nu gik turen sydover i en minivan, og efter et par timers kørsel ankom vi til stranden hvor vi skulle samles op for videre transport til vores Bounty Ø.

Efter en kort introduktion gik turen så til en speedbåd der lå ved strandkanten, hvorefter det gik i høj fart mod Koh Talu, to 6 ventil motorer med 200 heste skubber jo lidt bagpå, så efter 15 min var vi fremme ved øen hvor vi blev budt velkommen og fik vores værelser, 2 store balsale med bad i det fri.

Her skulle vi så være i 3 dage, det glædede vi os til da omgivelserne var meget flotte.

Frokosten var thaibuffet serveret i både, rigtig lækker mad. Efter frokost var det tid til snorkling ved koralerne, så det var i speedbåden igen med masker og af sted til det første snorkling sted.

Lene blev vidst bidt af det hun var næsten ikke til at få op af vandet. Vel hjemkommet til øen igen var det tid til afslapning inden aftensmaden hvor der lige var tid til at nyde solnedgangen over en kold SINGHA.

Om aftenen gik vi på strandbar (øens eneste) hvor vi så eremitkrabber over et par drinks.

Efter en god nats søvn var det tid til øjenåbner, inden morgenmaden ved vandkanten.

Så var der atter tid til en snorkeltur nu til et sted hvor der var mange flotte søanemoner, igen bliver man fascineret af det flotte syn under vandet.

Vel hjemkommet var det atter tid til at nyde det flotte krystalklare vand og en svømmetur.

Efter frokost gik Lene og Erling på stranden, mens Bente og jeg havde bestilt en trekking tur til øens højeste punkt. Efter en lille halv km. Begyndte det at gå op ad bakke men vi var klar og halsede efter vores guide, han var flink at holde lidt pauser så vi kunne få luft, og sygnet da vi nåede toppen var hele besværet værd, så efter lidt foto skulle vi begynde nedstigningen igen.

Dav vi havde gået lidt smilede guiden og pegede på en anden sti(han kunne ikke engelsk) så vi nikkede og blev ført denne vej, men det skulle vise sig at blive mere alvorligt for snart kom vi til en nedstigning der var så stejl at der var udspændt reb som hjælpemiddel, vi troede det kun var et stykke men nej det var hele vejen ned til stranden på den modsatte side af øen, jeg må sige at Bente overskred ret mange grænser på vej ned til vandet, og efter et kort hvil gik det op for os at vi skulle samme vej op igen, dette var for meget for Bente så hun begyndte at græde og bad om at blive hentet af en båd, men efter at have sundet sig blev hun trukket af guiden og skubbet af mig tilbage til toppen igen, vel ankommet derop igen tror jeg der var en der var meget stolt af sig selv. Det sidste stykke tilbage til hotellet var kræfterne næsten slidt op og benene rystede under os, så her var en iskold SINGHA vist på plads.

Om aftenen hyggede vi os bare på vores terrasse med en flaske Mekon(thaiwhisky).

Nu var det tid til sidste dag på øen hvor vi atter blev budt på snorkling, denne gang kun mig ud til en ø der lå et stykke fra øen, men det var blæst op så det var næsten umuligt at snorkle pga. bølgerne, så vi kom hurtigt hjem igen, så resten af dagen gik med at slikke solskin ved stranden.

Efter frokost var det tid til at pakke sammen igen inden turen gik tilbage til fastlandet igen, her blev det også til en gyngetur da bølgerne stadig viste tænder.

Ankommet til Hua Hin var vores gamle værelser klar til os, værten havde tilbudt os at beholde dem uden beregning, dejligt at ikke skulle pakke ud og ind.

Ellers er tiden gået med afslapning, i går var vi ude at se den store Buddha 20 km. Uden for byen, den var rimelig stor så den passede sit navn, herefter gik det tilbage i vores Tuktuk til hotellet.

Nu var det tid til lidt oliemassage, så vi gik ind lige ved siden af vores hotel, her fik vi massage til UG med kryds og slange.

De sidste par dage har Bente hold krampagtigt i sin mobil, da Betina havde meddelt at vandet var gået og et nyt barnebarn var på vej, men hun måtte vente til i morges hvor det så endeligt var overstået. Et stort tillykke med den lille ny pige herfra det varme Thailand.

I formiddags var vi på stranden hos Richard, her var bølgerne også store så vi måtte kæmpe os ud. Nu kommer vi lige fra skrædderen for at skrive til jer.

Så nu må vi hellere slutte for denne gang, for vi er ved at blive sultne.

Søndag i sidste uge var vi pa tur til Pala-U vandfaldet som ligger i Thailands største nationalpark Kang Kranchang, som ligger tæt pa grænsen til Myanmar.

Efter en times kørsel ankommer vi til parken, hvor det er tid til at tisse af og købe lidt at drikke (vand SINGHA ikke tilladt). Nu begynder trekkingen op gennem de forskellige niveauer, der er 14 i alt men vi nøjes med at klatre op til 4. Her kunne vi fodre fiskene nogle kampe kyssefisk som vi fodrer med brod, de klatrer næsten pa land for at fa fat i maden. Efter et velfortjent hvil begyndte nedstigningen igen, her opdagede vi at vi heldigvis var kommet tidligt af sted, for vi blev mødt af en strøm af vandrere pa vej op, hvor vi havde det hele for os selv. Bente var godt om men mere om det senere. Nu gik turen til en lille restaurant hvor vi fik noget dejligt mad og en fortjent stor SINGHA. Sidste stop pa turen var en lille bjerglandsby, hvor vi lige nåede at komme for at opleve det sidste af søndagsgudstjenesten. Derefter optrådte børnene med sang for os, man må sige de havde kraftige stemmer så det lod godt.

Mætte pa indtryk gik turen tilbage til hotellet til afslapning.

Mandag morgen matte vi en tur pa stranden for at sole og bade lidt, derefter gik turen til skrædderen for at prøve tøj, så det kunne sys færdigt. Som service bliver man altid kort tilbage til sit hotel, men nu kommer forklaringen pa Bentes ømhed, pa vej tilbage matte vi lige bede om at blive sat af pa San Paulo hospital, for oven pa Bentes fantastiske op og nedstigning pa koraløen, faldt hun faktisk pa vej til aftensmaden og bukkede et par ribben, da smerterne tog til matte vi hellere fa tjekket hende, her kunne de lære noget derhjemme, for pa godt en time fik vi ordnet forsikring, fik en forundersøgelse, kom til lagen, kom til røntgen, tilbage til lagen som heldigvis kunne konstatere at intet var brækket, udskrevet medicin, udleveret medicin pa apoteket, og så ude pa gaden igen. Så de næste dage måtte vi dope hende lidt.

Om aftenen var vi sammen med Tuk og Martin og hunden Molly(som fik sin egen stol) ude og spise pa Thailandsk grill restaurant, dyrt vi gav 1000 Bath(160 kr.) for det hele, og vi kunne ikke rokke med ørene da vi gik.

Tirsdag skulle vi have varet pa sejltur, men den blev aflyst og flyttet til onsdag, så vi slappede bare af med et par timers oliemassage.

Onsdag var vi så pa sejltur hele dagen, her blev vi bl.a. sat af pa en lille ø for at fodre aber, nar båden tudede i hornet kom de ned fra bjerget for at mode os pa stranden, resten af dagen gik med solbadning, svømmeture og lidt fiskeri uden held. Pa hjemturen blæste det lidt op så vi fik en gyngetur hjem. Nu havde vi travlt for skrædderen ville hente os kl. 18 til sidste prøvning af tøj så vi havde kun en halv time til et hurtigt bad.

Torsdag gik vi igen til stranden hvor vandet stod helt op i baren, så det kunne man kalde højvande, efter strandturen matte vi lige forkæle os med et par timers oliemassage inden tøjet kom fra skrædderen, tratte gik vi bare over pa den anden side af gaden og spiste Pizza.

Fredag var det tid til at tage pa rundtur for at tage ”familiebilleder”, pa hotellet havde vores små piger plaget os om at komme med tilbage til Danmark i vores kufferter, så vi tog et par tomme kufferter med ud og bad dem hoppe op i dem, modvilligt fik vi dem til det, men det var under stor morskab da vi først fik stillet dem op.

Her på den sidste hele aften gik vi lidt sent pa vores restaurant Moonsmile, hvor vi hyggede os med god mad, kaffe og Sambuca og sluttede af med lidt myggebalsam (Gin og Tonic), her fortalte jeg ejeren at vi tænkte pa dem hver gang vi drak Thai Whisky fordi vi drak dem af glas vi havde fået foræret af dem, straks kom der fire små pakker pa bordet med glas til at tage med hjem, hjemkommet pa hotellet igen matte vi lige I baren og ha et par store SINGHA til at sove på.

Lørdag gik med at fa hentet vasketøj, fremkalde billeder til vores forskellige personale hernede, vi skulle tage afsked med Tuk, Martin var pa rundtur I Siang Mai, med der var lukket så det lykkedes aldrig. Vores massagepiger blev meget glade for billederne, og pa hotellet var pigerne gået hjem så vi lagde billederne pa sengen formet som et stort glad ansigt, med lidt drikkepenge som øjenbryn, så fik de dem nar de ordnede værelser.

Søndag var det tidligt op da vi blev hentet kl. 06.00, men to af pigerne havde meldt sig til at mode tidligt ind for at vi kunne fa morgenmad kl. 05.30, det kan man da kalde service.

Nu gik turen mod Bangkok og det flydende marked, hvor vi sejlede I longtailbåd gennem kanalerne frem til det flydende marked, her gik vi rundt en times tid inden vi korte videre til restauranten med frokost, herefter skulle vi have varet til elefant show med det glippede pa en eller anden made så vi blev kort direkte til et træskærerværksted (Erlings handicapværksted) derefter gik turen til vores hotel Boiyoke Sky, Bangkoks højeste hotel sølle 84 etager, vi matte nøjes med værelser pa 59. etage med udsigt over hele Bangkok, om eftermiddagen sjokkede vi lidt rundt og spiste lidt indisk til aften, godt tratte gik vi I seng.

Mandag morgen skulle vi ind og se Grand Palace, en af de store attraktioner og mange turister, men også mange thailændere I sort som sørgede over kongens søsters død, man sorger I 100 dage inden hun kremeres. Nu var det tid til en sejltur pa Bangkoks floder I longtailbåd, lidt af en vippe tur pga. strøm og mange både, efter en times tur gik vi en tur langs vandet inden vi skulle spise frokost pa en bad. Pa hjemturen skulle vi lige forbi en juvelerbutik(center), hvor de prøvede at lokke damerne til at købe noget men de var standhaftige, butikkens bil skulle så køre os tilbage til hotellet, her oplevede vi vist hvad myldretid I Bangkok var, vi holdt bla. ved en lyskurv 2 gange 4 minutter(så lange var der mellem grønt lys) inden vi kom over. Om aftenen skulle vi spise på hotellets tag restaurant en stor grillbuffet, dyrt hele 3000 bath(500kr. ) inkl. alt for os alle fire. Efter middagen gik Bente og jeg op pa hotellets tag som roterede og fik udsigten over Bangkok By night, et imponerende syn. Morgenmadsbuffeten er enorm her der er flere afdelinger, alm., muslimsk, kinesisk osv.

I dag skal vi op og fotografere fra hotellets top samt ned i den udvendige glaselevator.

Senere I aften skal vi pa Dinner Cruise pa Bangkok River.

I morgen er det så tid til at pakke kufferterne igen og vende hjem mod Danmark.

Efter en dejlig aften først gennem Bangkoks myldretid for at nå båden, derefter en skøn sejltur med en kinesisk træbåd op og ned af "Bangkok river" med god mad og lidt thailandsk underholdning, vågnede vi op til en noget sort himmel onsdag morgen, flere gange var hotellet omgivet af skyer så vi ikke kunne se ud af vinduerne, og så begyndte vandmasserne at strømme ned fra himmelen og gaderne blev omdannet til små floder, så vores håb om en sidste tur til swimmingpoolen hang vist i en tynd tråd, men efter et par timer klarede det op og solen tørrede hurtigt det hele op så vi nåede da at få en sidste SINGHA på pool kanten.
Kl. 20 blev vi afhentet af en minivan, som kørte os til lufthavnen, her kunne man tydeligt mærke at den var af nyere dato og ordnet efter flyselskaber, så kl. 21.30 var vi klar til at gate, men måtte vente pænt da flyet først skulle afgå kl. 00.35.
Turen mod London var lidt urolig, så flere gange i løbet af natten blev vi bedt om at spænde sikkerhedsselerne, men heldigvis fik vi da sovet en del. Vel ankommet til London havde vi ca. 2,5 timer til sidste stræk mod København kunne begynde, denne blev også lidt urolig især opstigningen foregik med en del turbulenser, men efter 1,5 time ankommer vi til Kastrup helt rettidigt, godt trætte efter 24 timer siden vi forlod hotellet i Bangkok.
Nu skal vi bare bruge et par dage til at kommer over jetlagget, inden hverdagen begynder igen.