Oranjestad, Aruba

Aruba er bare 30 kilometer lang og 10 kilometer bred, og er velsignet med solskind næsten året rundt og har nogle af verdens mest fantastiske strande.
Oranjestad udforskes bedst til fods, og en tur under palmerne i denne livlige hovedstad vil afdække en by fuld af hollandsk charme fra kolonitiden.

Fakta:
Aruba ligger i Det Caribiske Hav, ca. 29 km ud for Venezuelas kyst. Hovedstaden Oranjestad ligger sydvest på øen.
Aruba er 193 kvadratkilometer
Antal indbyggere i Oranjestad er ca. 30.000
Klimaet er tropisk, dvs. sol og varmt størstedelen af året
Det officielle sprog på Aruba er hollandsk og det lokale sprog papiamento. Men de fleste taler også engelsk og spansk.
Den officielle valuta er arubiansk florin, men amerikanske dollar kan benyttes mange steder
 
Seværdigheder og aktiviteter
Aruba har et fantastisk marint liv, og dette kan du opleve allerbedst ombord på en ubåd. Du vil passere dykkere, koralrev og skibsvrag på din færd.
Oplev Arubas mere landlige områder på en Jeep-safari og besøg De Palm Island, hvor du kan nyde en herlig grill-frokostbuffet og snorkle i det krystalklare vand.
Oplev øens hovedstad Oranjestad med udendørs marked, hvor du får frugt, grøntsager og diverse kunst og håndværk samt se den flotte hollandske arkitektur rundt omkring i byen.
Spil en runde golf på banen Tierra del Sol, hvor du er omringet af panoramisk udsigt og spektakulært ørkenlandskab.
 
Shopping
Aruba bliver stadig en større og bedre shoppingdestination, og du kan blandt andet købe svejtsiske ure, franske parfumer og flotte smykker.
Gode køb er hollandske og indonesiske varer, såvel som lokalt fremstillede produkter af aloe.